Mors dag gaver

På mors dag fortjener enhver mor en lille gave. Selvom du er voksen og flyttet hjemmefra, vil din mor stadig tænke på dig som hendes lille skat, så husk også at hylde hende for at være lige præcis din mor uanset hvor gammel du bliver.

Hvis du har små børn og gerne vil fejre deres mor, vil det helt sikkert også falde i god jord, at finde på en lille ting fra børnene til hende. Få dem til at lave et perlearmbånd, en perleplade eller en tegning – og køb hendes yndlingschokolade eller noget andet lækkert til hende. Og husk også selv at takke hende for at være den bedste mor til dine børn. Hun gør med al sandsynlighed sit allerbedste, så hvorfor ikke forkæle hende lidt ekstra på mors dag? Herunder har vi håndplukket de allerbedste gaveidéer til den mor du vil fejre.

De bedste mors dag gaver:

Billede af mors dag gaver i farver

  • Den klassiske: Blomster og/eller chokolade.

Enhver mor vil elske at få lidt forkælelse til både øjne og den søde tand. Gå efter hendes yndlingsblomster og vær opmærksom på, om de skal have en bestemt duft.

  • Gavekort til en dejlig massage

Enhver træt mor drømmer om dejlig afslappende massage. Forkæl hende med en halv time på briksen eller en hel dag i spa alt efter hvad pengepungen tillader.

  • En middag på hendes yndlingsrestaurant

En mor vil elske en aften, hvor hun ikke behøver at tænke på hverken aftensmaden eller oprydningen efter den. Reservér bord på hendes yndlingsrestaurant til hele familien.

  • Et stykke tøj hun vil klæde

En blød bluse eller et par lækre strømpebukser vil de fleste mødre blive glade for. Er du modig kan du også prøve at finde en kjole til hende.

  • Et smykke

Et smykke er en fantastisk gave. Et par søde øreringe til at huske hende på denne særlige mors dag vil uden tvivl gøre hende glad. Hvis hun er mere til halskæder eller armbånd, så gå efter det.

  • Et køkkenredskab, hun ønsker sig

Har hun længe snakket misundeligt om den røremaskine som Lone har? Eller mangler hun virkelig en god kniv? Vær opmærksom på hendes ønsker og køb den perfekte gave til hende.

  • En blød morgenkåbe

Din mor vil uden tvivl elske at kunne svøbe sig i en blød morgenkåbe, mens hun spiser den morgenmad, I har forberedt til hende.

  • En god bog

Hvis din mor læser bøger er det et oplagt gavevalg. Spørg i den lokale boghandel, hvad der er populært lige nu, hvis du ikke er helt opdateret på hendes favorit-genre.

  • En lækker creme eller parfume

Enhver mor vil elske at blive forkælet med en skøn duft eller en dejlig creme. Kender du hendes yndlingsmærke? Hvis ikke kan du tage et hurtigt kig på hendes badeværelse, før du køber nyt og lækkert til hende

  • En oplevelse med hendes børn

For en mor er det vigtigste i verden hendes børn. Hun vil elske, at I skal lave noget sjovt eller hyggeligt sammen. Hvad med en tur i tivoli eller et flødebollekursus?

  • En god flaske vin

Hvis din mor sætter pris på et godt glas vin er det nemt at finde en rigtig god gave i denne afdeling. Spørg i den lokale vinforretning for at få hjælp til at vælge det bedste.

  • En potteplante, som holder længere end afskårne blomster

En buket blomster er smuk og dejlig, men en potteplante vil holde i mange år frem. Vælg en smuk plante, der passer ind i din mors øvrige indretning og som passer til hendes engagement i forhold til vanding.

  • Hendes yndlingsslik

Elsker din mor vingummibamser eller dronningemandler? Lav en lille kurv til hende med alle hendes favoritter. Hun vil helt sikkert blive rørt og glad over, at du kan huske hvad hun kan lide.

  • En tur i biografen

En tur i biografen kan de fleste lide. Sæt en aften af, hvor I kan nyde en film sammen med popcorn og godter – og lad hende vælge filmen!

  • Et gavekort til hendes yndlingsbutik

Elsker din mor at shoppe i en helt bestemt butik? Sus ned og køb et gavekort til hende, så hun selv kan vælge sig noget lækkert.

  • En smuk plakat

Du kender din mors stil. Vælg en plakat, der passer ind i hendes bolig og få den eventuelt indrammet i en lækker ramme.

  • En koncertoplevelse

Hvis din mor er glad for musik, så invitér hende ud at høre en god koncert, eventuelt akkompagneret af en god middag, som du enten laver selv eller finde ude.

  • Keramik

Find en enestående, håndlavet kop eller et smukt fad til din mor. Hun vil elske, at du har brugt tid på at finde det helt rette til hende.

  • God kaffe eller te

Hvis din mor er fan af varme drikke, så giv hende en lækker te eller en eksklusiv pose kaffe. Husk lige at holde styr på, om hun brygger sin kaffe i en old-school kaffemaskine, en stempelkande eller en espressomaskine, så du køber den rigtige form for kaffe.

  • En lysestage

Find en eller to lysestager, som kan symbolisere jeres forhold eller din kærlighed til hende. Skriv i kortet, hvad din tanke bag gaven er.

  • En mors dag platte

Find årets mors dag platte og køb den til hende, hvis hun samler på dem.

  • Et museumsbesøg

Hvis din mor elsker kunst, så giv hende et årskort eller inviter hende med på et museumsbesøg. Tag hende eksempelvis med på Louisiana, SMK eller Aros.

Hjemmelavede gaver

Hjemmelavede gaver vil helt sikkert også falde i god jord. Du kan for eksempel bage en lækker kage til din mor, lave en portion syltetøj eller noget andet spiseligt, du ved hun kan lide.

Du kan også kaste dig ud i noget mere kreativt og strikke et tørklæde, hækle et sjal eller lave et hjemmelavet kort til hende. Det er selvfølgelig mere tidskrævende, at lave noget selv end at gå ud og købe det, men din mor vil helt sikkert sætte pris på en hjemmelavet gave.

De bedste hjemmelavede gaver:

  • Hendes yndlingskage
  • En omgang hjemmelavet syltetøj
  • Strikkede eller hæklede sager
  • Et hjemmelavet gavekort til gode ting – eksempelvis en middag resten af familien laver, mens hun slapper af
  • Et hjemmelavet klippekort til at andre for eksempel tømmer opvaskeren
  • Et hjemmelavet smykke
  • Et sylteglas med blandselv-slik og et hjemmelavet kort
  • Rent sengetøj på sengen og en hovedrengøring (hvis hun plejer at stå for det derhjemme)

Idéer til hjemmelavede mors dag gaver fra børnene:

  • Et smykke af perler
  • En perleplade
  • En tegning
  • Et maleri
  • Et klippekort til sjove ting (fx. en kildetur)
  • En aften hvor de laver middag (sammen med den anden voksne)

Velgørenhed som gave?

Er din mor typen, der går op i velgørenhed? Så er det måske oplagt, at donere et lille beløb til velgørenhed i hendes navn på mors dag. Det kunne for eksempel være til:

  • Mødrehjælpen
  • Læger uden grænser
  • Børnefonden
  • Unicef

Du kan også lave noget frivilligt arbejde sammen med din mor på dagen. Hvis hun går op i miljøet, kan du finde på en aktivitet I kan lave sammen i det grønne, hvor i samtidig samler skrald op.